
4.-10. september 2023 afholdt Frederikshavn Kommune Verdensmålsuge med stærke bidrag fra erhvervsliv, foreninger, institutioner, lokalsamfund og ildsjæle - og sammen dannede aktørerne partnerskaber for handling.
Det er anden gang, at Frederikshavn Kommune for Målene sætter fokus på FN's verdensmål i en hel uge. Ugen bød på omkring 90 forskellige aktiviteter og arrangementer, og det er en væsentlig stigning siden det første år i 2022 med omkring 50 aktiviteter.
Har du ikke haft mulighed for at deltage i ugen, eller kun i nogle af aktiviteterne, kan du se eller gense højdepunkter fra Verdensmålsugen 2023 i videoen her.