Gå til hovedindhold
Verdensmål 12

Åbent hus – Frederikshavn Ressourcecenter

Åbent hus

Hvad sker der med dit husholdningsaffald, efter at skraldebilen har hentet det? Kom til åbent hus hos Frederikshavn Ressourcecenter og bliv klogere på affaldets rejse.

På Frederikshavn Ressourcecenter samler vi de genanvendelige affaldstyper i den store omlastehal, hvorfra affaldet sendes videre til de anlæg, der sørger for at genanvende de forskellige typer affald. Ressourcecenteret er også hjem for vaskehal, 25 skraldebiler, kontor, omklædningsfaciliteter samt kantine. 

Kom forbi og få en rundvisning på centeret og hør mere om, hvad der sker med pap, papir, plast, metal og kartoner, når skraldebilen har tømt affaldsbeholderen ved din husstand. 

På Ressourcecenteret samler vi også farligt affald, gips, bøger, tekstilaffald og flamingo fra genbrugspladsen til videre genanvendelse. Se, hvordan den rene, hvide flamingo ”mister luften”, inden vi sender den videre.

Mål 12. Ansvarligt forbrug og produktion