I Verdensmålsugen har Ungebyrådet inviteret unge mellem 16-22 år på kokkeskole.
Seks unge var tirsdag på Essens Gaarden, hvor ejer og kok Tonny Christensen havde dem med i marken for at hente friske grønsager, som de tilberedte i køkkenet på klimavenlig vis.
De unge fik indsigt i dyrkning af råvarerne, og hvordan de tilbereder mad med fokus på bæredygtighed og mindst muligt madspild.
I køkkenet tilberedte de unge et velsmagende måltid af årstidens råvarer, som de nød i selskab med chefkokken.
Med sig hjem fik de unge masser af inspiration, opskrifter og et udvalg af friske råvarer til selv at tilberede let lækkert, klimavenligt måltid til familie og venner.