Mandag den 2. september 13.45-15.00
Sådan bliver du en bæredygtig badass – foredrag for ungdomsuddannelserne
Kom og hør forfatteren, og content creator bag bogen ”Bæredygtig Badass”, Gittemarie, dele ud af sine tips og tricks til at leve bæredygtigt.
I 2015 skiftede Gittemarie Johansen modeuge, impulskøb, store bøffer og charterrejser ud med en bæredygtig og plastikfri livsstil. Siden da har hun levet af at formidle bæredygtige tips til folk i alle aldre, både i ind- og udland. Med zero waste-principperne som fundament bevæger hun sig ud i adskillige afkroge af vores forbrugerkultur.
Gittemarie følges i dag af over 90.000 følgere på instagram. Gittemaries passion for bæredygtighed tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser og erfaringer, ikke blot som professionel formidler, men mest af alt som almindelig forbruger!
Foredraget tilbyder sjove og nemme tips og guides til en grøn omstilling. Her vil du opleve lavpraktiske tips til hvordan man konkret kan gøre en forskel i sin egen hverdag."
Frederikshavn Gymnasium
Kærvej 1
Frederikshavn
Mål 12. Ansvarligt forbrug og produktion
Mandag den 2. september til fredag den 6. september
Energikilder – for indskolingen i folkeskolerne
På anden årgang arbejdes der i Natur og Teknologi med energi. Eleverne får opgaver om energikilder, og hvad der bruger energi i hverdagen. Derudover skal eleverne selv udvikle en energikilde i en vindmølle.
Det er muligt at få besøg af gæstelærer Mathias Holst Mark, Energikoordinator fra Frederikshavn Kommune, som vil fortælle om energikilder.
Mål 7. Bæredygtig energi
Mandag den 2. september til fredag den 6. september
Energiberegninger – for mellemtrinet i folkeskolerne
Hvor meget energi bruger du og din familie i hverdagen, og hvor stort er skolens energiforbrug egentligt? Dette er elever i 5. klasse undersøgende på, når de arbejder med energiberegninger i undervisningen.
Det er muligt at få besøg af gæstelærer Mathias Holst Mark, Energikoordinator fra Frederikshavn Kommune, som vil fortælle om energibesparelser og forskellige energiformer.
Mål 7. Bæredygtig energi
Mandag den 2. september til fredag den 6. september
Madpakker – for folkeskolerne
Skolerne sætter fokus på madpakker. Vi har alle brug for god og sund næring for at udvikles, trives og lære. Derfor kigger vi bl.a. ind i, hvad madpakker skal indeholde, og hvor meget mad og drikke, der er behov for at kunne holde energiniveauet igennem hele skoledagen.
Mål 3. Sundhed og trivsel
Tirsdag den 3. september kl. 11.30-13.00
Grøn frokostbuffet for ansatte på Frederikshavn Rådhus
Kantinen på Frederikshavn Rådhus servere i anledning af Verdensmålsugen grøn mad. Betaling på sædvanlige vilkår.
Frederikshavn Rådhus
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Mål 12. Ansvarligt forbrug og produktion
Onsdag den 4. september kl. 11.30-13.00
Grøn frokostbuffet for ansatte på Frederikshavn Rådhus
Kantinen på Frederikshavn Rådhus servere i anledning af Verdensmålsugen grøn mad. Betaling på sædvanlige vilkår.
Frederikshavn Rådhus
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Mål 12. Ansvarligt forbrug og produktion
Flere datoer kl. 10.00-13.00
Poesivandringer for aktivitets- og plejecentre
På tur med minibus i Frederikshavn centrum, hvor vi skal se og høre om poesi og krydre poesien med snak om byens huse og beboere. Vi holder stop ved den nye bypark, på havnen og på både Lodstorvet og Kallstorvet. Måske tager vi også et svinkeærinde til Møllehuset eller Knivholt. Under alle omstændigheder spiser vi vores medbragte frokost i Foyeren i Arena Nord. Her kan vi så også lige se og høre om Harald Nielsen.
Ingeborghus
- Tirsdag den 27. august 2024. Herrer
- Torsdag den 29. august 2024. Blandet
- Mandag den 2. september 2024. Herrer
- Onsdag den 4. september 2024. Blandet
- Mandag den 9. september 2024. Damer
- Torsdag den 12. september. Blandet
- Tirsdag den 17. september. Damer
Ingeborgvej
- Fredag den 6. september 2024. Borgere fra Ingeborgvej
Bangsbo Aktivitetscenter
- Tirsdag den 3. september 2024
- Torsdag den 5. september 2024
Skoleåret 2024-2025
Dokumentarfilm for folkeskolens 8.-10. klasser
Mange elever vil komme tre gange i biografen og se dokumentarfilm omkring menneskerettigheder og FN's verdensmål. Det sker i samarbejde med NGO’en Ask Why, som tager rundt i kommuner og viser dokumentarfilm omkring temaer, som også berører unge. Det værende f.eks. køn, flygtninge, hjemløshed og homoseksualitet.
Eleverne ser en film på ca. 45 minutter og efterfølgende vil der være dialog med en ung, som selv har prøvet/er udsat for den tematik, som dokumentarfilmen viser. Der er undervisningsmateriale tilknyttet filmene.